Fodby len i Flakkebjerg herred |
|
|
|
|
Hovedgårde: Fodby, Saltø |
Under Roskilde bispestol hørte i Flakkebjerg Herred bl.a. det store len Fodby. I tilknytning til dette lå også lenet Saltø (Karrebæk sogn), som ikke optræder i jordebøgerne. I brevene er sognene beskrevet i afsnit T "Wdj ett lidet formaled skrin".
I brevene er herredet beskrevet i afsnit C "Artzherritt. Skippingsherritt" og afsnit T "Wdj ett lidet formaled skrin".
Sogn | Hovedgård |
Byer |
Gårde | Noter | ||
Fodby | Fodby |
Fodbygård |
1 | Større hovedgård på 5 bol. | ||
Fodby |
23 | |||||
Ydernæs |
||||||
1 | ||||||
- | ||||||
Skraverup | 23 | - | ||||
Bistrup | 10 | - | ||||
Guderup | 3 | - | ||||
Holløse | 7 | Plus mølle. En del breve beskriver ejendommen, møllen fanget samt det tilhørende Nåby Fang*. | Brev T.4 | |||
Marvede | Menstrup | ? | Er ikke nævnt i jordebøgerne |
* Gunderslev sogn.
Fodby (Fogedby) med hovedgårdens voldsted var et stort len under bispen. |
||
1287-1302 |
Fodbygård (undertiden Fogedbygård) tilhører Roskildebispen, men allerede 1287 var den af forlenet til Oluf Lunge (død senest 1302). |
|
1302-1368 | Nævnes under bispen som tilhørende denne med et ret betydeligt tilliggende af bøndergods. | |
1368-1385 | Forlenet til Jacob Olufsen Lunge (død senest 1387), sønnesøn af Oluf Lunge. Måske har der været tale om en arvelig forlening, hvilket kan forklare, at også sønnesønnen havde lenet. Godset nævnes i Roskildebispens jordebog omkring 1370. | |
1385-1536 | Herefter hører vi ikke om flere lensmænd, så bispen kan have drevet godset v.hj.a. fogeder, jævnfør navnet Fogedbygård. | |
1536-1592 | Ved reformationen blev bøndergodset lagt sammen med Saltø, mens hovedgården blev forlenet til kongens ridebud, Laurens van der Mølle for hans og hans eventuelt tilkommende hustrus livstid mod en årlig. afgift på 24 kapuner til Københavns Slot. Muligvis er det hans og hustruens halvt udviskede gravsten, der findes i kirken. I så fald er han død på Fodbygård 1562 og hun, Karen Nielsdatter, 1592. | |
1592-1598 | Godset er drevet uden lensmand, måske med en foged. | |
1598-1621 | Hovedgården kommer under
Saltø
gods som anneksgård. Lensmanden
her, Peter Reedtz, fik
kongelig befaling til at lægge Fodbygård, »der nu er ledig«, under
Saltø slot og bortfæste den.
|
|
1621-1624 | Kongen gav jomfru Anne Godske livsbrev på Fodbygård. | |
1624-1669 | Kronen mageskiftede gården til Roskilde domkapitel. Den under kirken nævnte Poul Christensen, som 1660 blev skudt på Fodbygård af de svenske, har antagelig haft gården i fæste af kapitlet. | |
1669-1682 | 1669
kom den ved mageskifte til generalkrigskommissær |
|
1682-1694 | Siden ejedes den (1688-matriklen ca. 19 tdr. hartkorn) af oberst Johan Didrik von Westberg til Østrupgård, amtmand og kommandant på Bornholm (død 1695), som solgte gården 1 år før han døde. | |
1694-1701 | Køber af godset godset (inklusive ca. 174 tdr. hartkorn bøndergods) var kancelliråd Jørgen Arenfeldt til Rugård (død 1717). Han solgte den tillige m. Sortebrødregård ved Næstved til assessor Hans Drejer. Handelen gik imidlertid tilbage. | |
1701-1704 | Arenfeldt solgte gårdene til søkaptajnløjtnant Erik Olsen Lygaard. | |
1704-1715 | Lygaard solgte dem til Frederik Schrøder, der tillige 1711 fik auktionsskøde på Fodbygård efter skiftet efter hustruen »madam« Christina Suhr. Gården, som i alt havde ca. 204 tdr. hartkorn., kaldes ved denne lejlighed ikke hovedgård. | |
1715-1723 | Den blev købt af handelsmand i Næstved Wilchen Hornemann. | |
1723-1803 | Hornemann skødede den (ufri hovedgårdstakst ca. 19, i alt ca. 203 tdr. hartkorn) til Carl Adolph von Plessen, der gjorde den til led i de Plessenske Fideikommisgodser. | |
1803 | Den købtes af Peder Johansen de Neergård (død 1835), der dog samme år efter solgte den videre. | |
1803-1806 | Køber var Severin Stengier, som transporterede købet (41.000 rdl.) til købmand Lars Olsen, der 1805 fik skøde af Neergård. Han solgte den dog efter få år. | |
1806-1818 | For 47.500 rdl. kunne forvalter Jakob Christian Møller overtage gården. | |
1818-1828 | Denne solgte gården til forpagter Niels Lund (død 1828) | |
1828-1855 | Hans søn N. R. Lund arvede gården, men endte med at sælge den. | |
1855-1863 | Det
var baroniet
Gavnø,
der var køber. Ved skiftebehandlingen efter |
|
1863-1879 | Køberen måtte byde 100.000 rdl. Det var forpagter Henning Edvard Christian Lage (død 1878). Hans enke beholdt gåden et år efter hans død. | |
1879-1886 | Så
solgte hun den 275.000 kr. til
Holger
Christian |
|
1886-1912 | Han afhændede den til rentier Heinrich Ludvig Theodor Bencard. | |
1912-1954 | Denne solgte selve Fodbygård. (men beholdt fæstegodset) ti! H. E. Pille. | |
1954- | 1954 købtes Fodbygård af Jørgen William greve Ahlefeldt-Laurvig. | |
|
||
Fodby len blev 1536 afregnet med: |
||
165 skæpper, 24 pund rug og byg | ||
12½ grise | ||
6½ får | ||
12½ lam | ||
6½ gæs | ||
92 høns |
Den nuværende hovedbygning er opført 1941, efter at den tidligere var nedbrændt. Den er bygget som et velindrettet moderne beboelseshus uden noget forsøg på at rekonstruere den tidligere hovedbygning, der havde takkede gavle. Den nye bygning er opført af mursten med tegltag i villastil. Avlsbygningerne er opført 1906 efter en brand.
Voldstedet af det ældre Fodbygård ligger på marken umiddelbart vest for Gamle Fodbygård mellem Næstved-Vallensvedvejen og Bøssevænge skov, ca. 4 km nordvest for den nuværende Fodbygårds have. Voldstedet har længe været under plov og er næsten helt udjævnet, men endnu anes gårdtomten, et firkantet plateau (ca. 140 x 140 m) omgivet af gravsænkninger. På pladsen er oppløjet brolægning og munkesten. 1755 siges, at gårdens bygninger er »næsten overalt opklinede med ler, og alle fire længer er tækt med strå«. Fodbygård skulle være afbrændt 1770.